|
"Hvad med dit liv?" |
|
|
|
|
|
Jeg er katolsk opdraget og vi har længe været
i Neokatechumanatet (det er et katolsk fællesskab). Der kom vi, indtil
jeg var 14 år gammel, fordi mine forælder gerne ville. Da jeg var barn
kunne jeg godt lide, at være i dette fællesskab. Der lærte jeg, at Guds
ord har en stor betydning for mit liv, og at det er vigtigt at tale om
det. Da jeg var 14 år og vi gik ud af fællesskabet, tænkte jeg ikke så
meget over det, fordi jeg var i puberteten og jeg havde mange andre ting i
hovedet. Om søndagen ville jeg gerne være ministrant i vores menighed,
det var nok for mig. Med 16 år blev der tilbudt en rejse til Taizè.
Jeg rejste med, selvom jeg ikke viste hvem og hvad Taizè var. Jeg viste
kun, at jeg skulle der hen. På den rejse lærte jeg også en fransiskansk
søster at kende. I Taizé: talte Gud ganske personligt til mig og berørt mig. Der forstod jeg, at Gud ville gå en vej med mig ganske personligt - med mig Sarah – og jeg skulle virkelig en gang til sige ”Ja” til Gud. Jeg forstod, at jeg skulle leve min tro og min mor ikke kan gøre det for mig.
|
|
|
Den vej er ikke en nem, den er fuld af sten, men
Gud kalder på os igen og igen og spørger… ”Sarah vil du ikke komme
til mig? Må jeg ikke hjælpe dig? Vil du ikke give mig din sjæl dine sår
og din vrede? Gud sender mig altid mennesker som kan hjælpe mig til at forstå og mærke Ham. Hvor jeg også får lov til at skænke dem min kærlighed (og kærligheden kommer fra Gud) Herved kan jeg ganske enkelt se og mærke hvordan Gud virker.
|
|