|
Sr. Mary Clare de Sousa Døde d. 28. december 2010 på søstrenes plejeafdeling i København ![]() Sr. Mary Clare |
|
Læs sr. Mary Clare`s søsters brev Read s. Mary Clare`s sisters letter Nekrolog
Søster Mary Clare de Sousa
(12.08.1937-28.12.2010) kom fra byen Jabalpur i
det centrale Indien, hvor hun fuldførte sin
skoleuddannelse på St. Joseph’s Convent
gymnasium. I 1954 indtrådte hun i den samme
orden af Sankt Joseph Søstrene af Chambéry. Hun
aflagde de første løfter den 5. januar 1957 og
de evige løfter den 5. januar 1962.
Søster Mary Clare var datter af en meget kendt
Engelsk professor, Prof. Franklyn de Sousa. Hun
var engageret i et utal af apostolater, specielt
med Unge Kristne Studerende (Young Christian
Students YSC), med basismenigheder og studerende
ved Sankt Joseph Søstrenes studenterkollegium ”Nirmala
Hostel” i byen Nagpur. Søster Mary Clare
underviste dem, bad med dem og introducerede
forskellige former for bøn for dem. Hun var et
dybt åndeligt menneske og den marianske side af
bønnen prægede hendes tanker og bønsformer.
Søster Mary Clare var altid til for dem der var
i nød og de svagest stillede i samfundet. Hendes
elever husker med taknemmelighed
hendes venlige, men bestemte måde at
undervise og række ud til dem på.
I 1979 efter moderens død svarede Søster Mary
Clare på kaldet til missionen i Sverige. For
hende stod det klart, at hun ikke ville vende
tilbage til hendes kultur, familie og venner,
fordi hun følte den store nød blandt forskellige
befolkningsgrupper i de skandinaviske lande,
navnlig Sverige.
Sr. Mary Clares apostolater i Sverige sammen med
Sankt Joseph Søstre fra mange andre verdensdele
var mangfoldige. Blot for at nævne nogle få var
Søster Mary Clare med til at oprette bønsgrupper
sammen med Jesuitterne og Oblatfædrene. Hun
vejledte de associerede, hvilket hun fortsatte
med efter at være kommet til Danmark. Hun var
vejleder for blandt andet kvinder, der søgte
hjælp i vanskeligheder og hun oprettede en
international kvindegruppe engelsk/svensk. Hun
deltog desuden i den engelsktalende menighed i
Stockholm.
Søster Mary Clare har siden 2002 været medlem af
kommunitetet på Strandvejen, som er moderhuset
for den danske provins. Lige siden hun kom, har
hun været meget aktiv og hun har hjulpet alle de
steder i huset, hvor der var brug for en ekstra
hånd.
Frem for alt har hun knyttet mange nye kontakter
til de mennesker, der kom til messen i vor
smukke kirke. Hun havde en speciel evne til at
tiltage folk, så de fik tillid til hende og hun
fik deres store fortrolighed.
Som nævnt før har Sr. Mary Clare været en meget
bedende og mediterende søster. Ofte sad hun ved
computeren og sendte brev med trøstende og
opmuntrende ord til mennesker, der havde brug
for det – foran sakramentet hentede hun sin
inspiration.
Hendes apostolat har været meget omfattende og
alsidig. Derfor fik hun også utrolig meget besøg
af alle disse venner under sit sygdomsforløb.
Det var både præster, søstre og lægfolk, der kom
og bad med hende i den senere tid. Hun har døjet
meget og båret sin uhelbredelige sygdom med stor
heroisme. Efter et ophold på hospice kom hun
tilbage til vor plejeafdeling, hvor hun døde den
28. december 2010 på de uskyldige børns fest.
Hun var omgivet af sine medsøstre, da hun gik
hjem til sin Gud og Skaber. Vi vil have hende
som vor forbeder i himlen, selvom vi savner
hende her på jorden.
Tak for alt og Guds fred ønsker vi dig af hele
vort hjerte.
R.I.P.
Skrevet af Sr. Hildegard Doods og S. Lorraine Marie Delaney |