Sr. Agnes Cæcilie Jönsson
Døde lørdag d. 29.november 2008.


Sr. Agnes Cæcilie Jönsson

Sr. Agnes Cæcilie var omgivet af sine medsøstre og sov 
stille og roligt ind på Søstrenes plejehjem lidt i otte lørdag morgen.

Begravelse fredag d. 5. december kl. 10. fra Immaculata Kirke.

Nekrolog:

Sr. Agnes Cæcilie Emmy Klara Jönsson blev født d. 04.10.1921 i København som den ældste af 6 børn. De første skoleår tilbragte sr. Agnes Cæcilie på Nørrebro, den nuværende Sankt Ansgars Skole. 1932 flyttede hun over til Institut Sankt Joseph på Dag Hammarskjölds Alle for at tage realeksamen i året 1938.

1941 begyndte et nyt afsnit for sr. Agnes Cæcilie: uddannelse til sygeplejerske på Sankt Joseph Hospital. 1946 et år efter uddannelsen indtrådte hun i Sankt Joseph Søstrenes Ordenssamfund. Da noviciatet blev afsluttet var der en ny opgave til hende - hun begyndte at arbejde i Søstrenes administration, Sr. Veronica Steiness - kontorchef på Hospitalet satte hende ind i bogholderiets hemmeligheder og opdagede hurtigt sr. Agnes Cæcilie kunne lide det og var dygtig til denne opgave. Desværre døde sr. Veronic efter 4 år, hvor de to havde samarbejdet - og da var det nærliggende at sr. Agnes Cæcilie skulle overtage stillingen på Hospitalet. Dette skete 1.7.1959 og sr. Agnes Cæcilie følte stor ængstelse, utilstrækkelighed og at hendes kendskab ikke var stor nok til sådan en stor opgave. Hun holdt dog ud og med stor udholdenhed og flid lykkedes det rigtig flot for hende. Den nye løn reform og regnskab var en stor udfordring, men sr. Agnes Cæcilie var flittig og tilstrækkelig stædig.

I 1980´erne blev sr. Agnes Cæcilie bedt om at afløse sr. Gertrud Hunke som Provincialpriorinde, det var ikke uden frygt hun sagde "ja " til denne opgave.

Udviklingen indenfor den offentlige sektor gik meget stærkt, særlig mht. hospitals byggeri - en del af vore hospitaler havde vi allerede lukket i provinsen, da tilgangen til vort ordenssamfund var ringe. I året 1973 var de første samtaler angående Sankt Joseph Hospital i Griffenfeldsgade og dets fremtid. Det blev til mange forhandlinger med hospitalsdirektoratet, politikker, personale og søstrene. I året 1979  nærmere bestemt 31. december blev datoen for ophør af hospitalsgerningen i København fastsat. Det var med vemod og smerte -  sr. Agnes Cæcilie var en af de sidste søstrer der forlod hospitalet. Den lange proces tog mange af hendes kræfter. Hospitalsdirektør P. Stengaard Hansen indstillede sr. Agnes Cæcilie til Ridderkorset. Det var en stor dag for hende at komme til audiens hos dronning Margrethe. Dette Ridderkors modtog hun som bevis på det arbejde, vi søstre havde udført på Sankt Josephs Hospital igennem 105 år. 

Selvom hendes ordensliv ikke altid har været let, formåede sr. Agnes Cæcilie, at overgive udfordringer og vanskeligheder til Gud i bøn og meditation. Sr. Agnes Cæcilie har altid været meget taknemlig og nøjsom. Vi vil mindes hende som en bedende medsøster med stor hjerte, der på sine ældre dage elskede at sidde ude i luften og nyde naturen.

 Skrevet af sr. Bonaventura og sr. Hildegard D.

Tak for Sr. Agnes Cæcilie må hun hvile i fred.