"Andrea
vil være nonne"
Denne artikkel er taget fra DUKs blad:
Natflyveren nr. 58 - maj 2007
og er skrevet af Henrik Bang Bjørgo.
Andrea er 23 år, kommer oprindeligt fra Tyskland,
men bor nu i Vanløse.
Hun
har læst til økonoma i 4 år og levet et almindeligt
studieliv som de fleste andre unge.
Men
Andrea vidste allerede fra hun var 16 år, at hun
ville et andet liv end de fleste af hendes venner:
Andrea ville være nonne.
Andrea
Huset på Primulavej
Blandt murermestervillaer og bungalows i
udkanten af København ligger Skt. Joseph Søstrenes ordenshus på
Primulavej. Her bor tre søstre, og så Andrea, der i halvandet år har været
en del af klostrets hverdag, og er startet vejen mod optagelse i det
verdens
omspændende ordenssamfund Skt. Joseph Søstrene af Chambéry.
Uden ordensdragt, klædt i afslappet hverdagstøj kunne Andrea sagtens gå
for at være en ”helt almindelig” dansk studerende. Der er langt fra
Hollywoods filmkliche af en nonne - tilsløret, indelukket og mystisk -
til Andreas naturlige åbenhed, da Natflyveren møder hende i Vanløse for
at undersøge, hvad en moderne ung kvinde laver i noget så støvet som et
nonnekloster.
Et
åbent fællesskab med Gud
- Da jeg var 16 år begyndte jeg at tænke meget
over mit liv, og hvad jeg gerne ville med det - hvad Gud gerne ville med
mig. Jeg begyndte at bede ofte, og mens jeg gik ind i bønnen, tænkte jeg
lang tid over, hvad jeg gerne ville. Jeg fandt ud af, at jeg gerne ville
blive nonne. Det var et valg, jeg brugte ca. to år på at nå frem til,
for det er en stor beslutning. Mine venner kunne ikke lige forstå,
hvorfor jeg ville i kloster, men for mig blev det sikkert, at det var det
rigtige.
- På et tidspunkt mødte jeg Skt. Joseph søstrene i Danmark og fandt ud
af, det var hos dem, jeg ville være. Jeg havde set på forskellige ordner
og besøgt flere af dem. Nogle af dem var for strenge, og jeg syntes ikke,
jeg følte mig hjemme. Men da jeg kom til Danmark og talte med søstrene
her, følte jeg med det samme, at der var en fred, og jeg følte mig
hjemme - det ville være det rigtige for mig. Her var en åbenhed, hvor
man kunne tale om problemer og ting der kan gå galt i hverdagen. Der er
også en frihed i måden at leve på, hvor man som søster f.eks. selv har
lidt penge og ikke behøver ansøge priorinden, hvis man har brug for et
frimærke til et brev. - Jeg kan også godt lide den bønstid vi har
sammen - det er stille og roligt: Vi reciterer salmerne og synger en sang
sammen uden at det bliver for overdrevet med store Halleluja hele tiden -
det er ikke helt min stil.
Andrea
Unge Skt. Joseph Søstre
til
Ungdomsdag i Køln.
Ny
hverdag, nyt liv
At træde ind i en klosterhverdag, hvor
dagligsproget var dansk, var en af de største udfordringer ved Andreas første
tid i Danmark: - Selvom jeg
lidt efter lidt lærte at forstå dansk, kunne jeg stadig ikke svare på
simple spørgsmål, og det var en virkelig svær følelse hele tiden at
”mangle ord”, det var forfærdeligt. Men efterhånden gik det nemmere
med sproget, og så blev det selvfølgelig også lettere at blive en del
af fællesskabet. Det var et helt andet liv end jeg var vant til
tidligere, men det var godt: Vi har tidebønner, morgen- og aftenbøn og
en messe om dagen. Før gik jeg i kirke en gang om ugen - nu er det en del
af min hverdag, og jeg lever i en bevidsthed om Guds nærhed. Ellers består
min hverdag i, at jeg stadig går på sprogskole, og jeg skal snart finde
et arbejde og tjene nogle penge. - På en måde er mit liv meget
forskelligt fra de fleste unges, fordi jeg beder og går til messe som en
fast del af min hverdag. Ved hjælp af bønslivet prøver vi at leve
bevidst om vores tilværelse og Guds nærvær. Samtidigt bliver jeg jo
vejledt igennem processen og indført i kommunitets livet - her er den åndelige
vejledning et redskab til større afklaring. Hver anden uge har jeg en
samtale med en søster. Hun indfører mig i bønnen og meditation. - Men på
andre områder ligner min tilværelse andre unges: Vi går ud og spiser i
byen og oplever ting sammen. For mig er det vigtigt at bevare en sammenhæng
mellem livet i klosteret og hverdagen udenfor. Her i huset er jeg den
eneste unge, der ønsker at indtræde i ordnen, og det kan ind imellem være
svært, så jeg bliver nødt til at have kontakt til andre på min alder
Andrea på
Verdensungdomsdagene
i Køln 2005
At
følge sit kald
- Det var ikke noget let valg at træffe at skulle flytte til et fremmed land. Jeg skulle sådan set forlade alt, jeg havde, for at begynde en helt ny tilværelse. Men jeg følte det var vigtigt at lytte til mig selv og til det kald, jeg havde. Jeg tror, man kan blive ulykkelig, hvis man afviser et ægte kald med: ”Nej det er for svært eller besværligt” - for mig var det vigtigt at følge mit kald og at arbejde med det. Et kald er ikke noget man bare får og så flytter med sig, det er noget der skal arbejdes med. Der findes jo ikke nogen recept for, hvordan man finder sit kald eller kommer i kontakt med Gud. Det handler meget om at blive ved med at bede og lytte til Gud. Jeg håber på, når jeg er færdig med min uddannelse i klostret, at jeg kan få mulighed for at komme ud og arbejde blandt verdens fattige. Ellers er mit håb for fremtiden, at der må komme flere unge i klostret; selvom det kan være svært at tiltrække de unge, for mange har et billede af livet her som meget gammeldags. Ordnerne skal åbne sig mod de unge, vise nogle forbilleder og gode eksempler for de unge. Klosterlivet kan give en fred fællesskab. At få lov til at gå ind i bønnen, at nærme sig med Gud, en bevidsthed om vores tilværelse og et dejligt Gud og blive bevidst om ham i hverdagen. Før jeg kom i kloster tænkte jeg ikke så meget over Gud i hverdagen - det hørte mest til under søndagsmessen. Nu begynder jeg at se Gud i hverdagen, hvordan han hjælper mig, og hvordan jeg også har brug for ham.
Hvad
med dit liv?
Har du lyst til at fortælle, hvordan Gud har
virket i dit liv?
Andrea er ved at indsamle livsberetninger fra
unge mennesker, og på
andrea.wienhues@web.de kan du
sende din egen historie til hende!
Hvem
er Skt. Joseph Søstrene?
Søstrene er opkaldt efter Jesu plejefar og søger
at forene bøn, fællesskab og tjeneste for næsten. ”Vort formål er:
at vi selv og vor næste helt skal blive ét med Gud, at alle mennesker
skal blive ét med os, og indbyrdes, men alt i Jesus og i Gud, hans Far”
- fra skt. Joseph Søstrenes konstitutioner. Læs mere om ordnen på