Sr. Andrea skriver fra Califonien
Januar 2010

Nu er det allerede 2010, og det første semester ligger bag mig.

Det har været 4 intensive måneder, og jeg har lært en hel del om mig selv, mit forhold til Gud og selvfølgelig  om vores spiritualitet og historie.

To dage om ugen kommer en Sankt Joseph Søster på besøg for at undervise os i forskellige ting; bøn, spiritualitet, vores karisme,... Et af disse emner har været sexualitet og venskab. Det berørte mig meget, da jeg fik sat nogle ting på plads og kom til en dybere forståelse af, hvor vigtigt det er at have venner og søstre på min egen alder. Hun talte også lidt om depressioner, og hvordan man skal håndtere dem. Hvad gør du, når du har en medsøster, der lider af depression? Hvordan kan du hjælpe hende og leve med hende?





2.novi
Anita, Conny og Andrea





solnedgang

En anden ting, jeg virkelig elsker, er vores bøn. Hver enkelt person forbereder den 2 gange om ugen, og da vi alle har vores personlige stil, bliver det selvfølgelig meget varieret. I begyndelsen var det lidt svært for mig at have en udveksling under bøn, men efter et par uger blev der lidt mindre udveksling, og jeg kom til at elske det. I dag kan jeg virkelig godt lide det, og jeg ved, at det er noget af det, jeg vil tage med mig, når jeg går tilbage til Danmark. Jeg synes, at det er en god mulighed for at vandre med hinanden i troen og bringe kommunitetet tættere sammen.

 

Mit apostolat har også forandret mig. Arbejdet med de handicappede er virkelig dejligt ,og jeg får så meget fra dem. Deres kærlighed og åbenhed er bare fantastisk, og jeg tror at, hvis vi alle sammen ville være lidt mere åbne og stole en lille smule mere på hinanden    ligesom dem    ville verden se meget bedre ud. Jeg håber, når jeg kommer tilbage til Danmark, at jeg på et tidspunkt kan komme til at arbejde med handicappede igen. Jeg føler, at Gud kalder mig dér, og når Gud kalder én, kan man jo ikke sige nej.