|
Sr. Andrea skriver
fra Califonien Januar 2010 |
|
|
Nu er det allerede 2010, og det første semester
ligger bag mig.
Det har været 4 intensive måneder, og jeg har
lært en hel del om mig selv, mit forhold til Gud
og selvfølgelig om
vores spiritualitet og historie.
To dage om ugen kommer en Sankt Joseph Søster på
besøg for at undervise os i forskellige ting;
bøn, spiritualitet, vores karisme,... Et af
disse emner har været sexualitet og venskab. Det
berørte mig meget, da jeg fik sat nogle ting på
plads og kom til en dybere forståelse af, hvor
vigtigt det er at have venner og søstre på min
egen alder. Hun talte også lidt om depressioner,
og hvordan man skal håndtere dem. Hvad gør du,
når du har en medsøster, der lider af
depression? Hvordan kan du hjælpe hende og leve
med hende? |
|
![]() |
En anden ting, jeg virkelig elsker, er vores
bøn. Hver enkelt person forbereder den 2 gange
om ugen, og da vi alle har vores personlige
stil, bliver det selvfølgelig meget varieret. I
begyndelsen var det lidt svært for mig at have
en udveksling under bøn, men efter et par uger
blev der lidt mindre udveksling, og jeg kom til
at elske det. I dag kan jeg virkelig godt lide
det, og jeg ved, at det er noget af det, jeg vil
tage med mig, når jeg går tilbage til Danmark.
Jeg synes, at det er en god mulighed for at
vandre med hinanden i troen og bringe
kommunitetet tættere sammen.
|
|
Mit apostolat har også
forandret mig. Arbejdet med de handicappede er
virkelig dejligt ,og jeg får så meget fra dem.
Deres kærlighed og åbenhed er bare fantastisk,
og jeg tror at, hvis vi alle sammen ville være
lidt mere åbne og stole en lille smule mere på
hinanden
–
ligesom
dem
–
ville verden se
meget bedre ud. Jeg håber, når jeg kommer
tilbage til Danmark, at jeg på et tidspunkt kan
komme til at arbejde med handicappede igen. Jeg
føler, at Gud kalder mig dér, og når Gud kalder
én, kan man jo ikke sige nej. |
|